Arn's rige 2009

Forside Udenlandsture
 
April 2009 bliver en ekspedition til  tempelridderen Arn's rige mellem Vänern og Vättern.. 
Vi har købt vores billetter til Grenå - Varberg med Stena Line gennem DCU for at opnå rabat.
Sejlturen til Sverige tager 4 timer.
 

Grunden til at vi tager af sted her sidst i marts er at vi også vil opleve tranedansen ved Hornborgasjön. På denne tid er tranernes antal på sit højeste, når de ankommer sydfra. 

Her ved søen gør hannerne kur til hunnerne, hvorefter de flyver længere nordpå for at bygge rede.

Vi vil campere i det fri ved Hornborgasjön og andre steder samt på campingpladser for at genoplade batteriet. Bl.a. i Skovde.

Selve Arn-turen vil jeg lave som et interaktivt kort hvor læseren kan klikke sig frem gennem de forskellige lokaliteter fra Arn universet. Det betyder at beskrivelserne ikke kommer kronologisk . For god orden skyld gør jeg lige opmærksom på, at jeg er klar over at tempelridderen Arn er en fiktiv person.

Ved ankomsten til Varberg valgte vi at tage en overnatning på campingpladsen Apelviken, der ligger et par kilometer sydligt for Varberg.
En stor og efter vores smag lidt kedelig plads. De sanitære forhold er dog rene, pæne og opvarmede. Vi betalte med ACSI. 
Turen mod Hornborgasjön fortsatte i godt vejr - en klar blå himmel næsten uden en sky. Undervejs havde vi købt lidt svensk brød til vores frokost og det var ligesom at spise kage med leverpostej. For dem der ikke ved eller lige havde glemt det er svensk brød meget sødt.
Hornborgasjön
Den første dag ved Hornborgasjön var med klar blå himmel så jeg tror både mennesker og traner nød det. Der er talt 18500 traner hvilket er det højeste nogensinde
Tranerne er store fugle på op til 1,30 meter.

De opholder sig om vinteren i det centrale Spanien.

Til højre er mange flere billeder af traner fra Hornborgasjön samt den gamle skole og campingområdet ved Bjurum kirke.

Tilbage til kortet

 

Gudhem kloster
Gudhem kloster grundlagt i midten af 1100-tallet. Klostret ligger højt i landskabet med udsigt over Hornborgasjön.
Her i Gudhem kloster må Arn's kommende hustru Cecilia afsone sin straf på 20 år under Moder Rikissa efter at Biskop Bengt i Skara Domkirke har lyst dem i band. Arn afsoner sine 20 års straf i det Hellige Land.
Dronning Katarinas grav.
Tilbage til kortet
Varnhem - et munkekloster
"Ora et labora" - bed og arbejde var ledestjernen for cisterciensermunkene, der boede i Varnhem kloster. Det var disse munke der byggede Varnhem kloster omkring 1150, man mener de kom fra Danmark, hvor de havde bygget Vitskøl kloster.

Klosteret i Varnhem fik navnet "Monasterium beatae Mariae de Varbhemio" den saglige Marias kloster i Varnhem. Se flere billeder herunder brug scrollknappen.

Her blev Arn anbragt som ganske ung og oplært i sprog, filosofi og teologi samt praktiske færdigheder indenfor smedning, sygepleje, havebrug, byggeteknik og krigskunst af broder Guillbert 

Her ligger den kongelige Eriksfamilie med Knut Eriksson død i 1196 og Erik Knutsson død i 1216 samt Erik den læspe og halte død i 1250.

I kirken ligger også  Inge den ældre fra Stenkils familien død ca 1100.

På den fornemste plads i kirken, ligger dog Folkungaslægten også kaldet Bjälbo familien med Birger Jarl som den mest kendte, død i 1266. Han ligger sammen med sin søn Hertuf Erik død i 1275. Birger Jarl grundlagte Stockholm i 1252.

En anden kendt person der er begravet i kirken er Magnus de la Gardie, der restaurerede kirken i 1600-tallet. Han er begravet i et stort og pompøst gravmæle, der adskiller sig markant fra de enkle middeladerlige kongebegravelser.

Tilbage til kortet
Axevalla
Axevalla hvor ætterne mødes. Her på heden kæmper Arn om ættens ære mod Emond Ulvbane. Pladsen er senere brugt af Skara militær. Det hvide der ses på det første billede er sne.
Tilbage til kortet
Skara Domkirke og Västergötlands Museum
Den prægtige domkirke
Glasmosaik Altertavlen
Et af de ældste skrifter Domkirken
Västergötlands Museum
Suntakstolen - Sveriges ældste møbel, den er med i Arn filmen på Aranæs En håndværker har lavet en tegning på en frisk mursten.
Skara domkirke og markedsplads omkring 1280 Pesten ramte også Skara
Kulisse fra Skara i middelalderen Frokostbuffet i historisk kælder
Tilbage til kortet
Skovde
Billingens camping pæn og ren.
Så er der gjort klar til bålpakker. Bemærk der er også lidt kød i baggrunden.
"Jo - det er lige her vi befinder os" siger næst- kommanderende John Erik Petersen
En campingvogn med sommerhus Sommerhus med telt
Skovde byder bl.a. på et fint kulturhus, hvor de har samlet en lang række aktiviteter.

Teater, musikskole, bibliotek, kunsthal og et ganske udmærket kunstmuseum, hvor man godt kan blive lidt stødt på manchetterne.

På 3. sal er tilegnet kommende kunstnere, der her har et kunstværksted.

Derudover er der forsamlingslokaler, ungdomscafe, alm. cafe og restaurant.

Vi ville en tur ud til Vättern og spise eller købe noget fisk. Vi besøgte den lille havneby Hjo, der har et hyggeligt og lille havnemiljø. Bemærk bådene der kan bakke bagenden ind i husene. 

Den gamle by er også fin med alle træhusene. De var i gang med en del renovering på havnen.

Lidt nord for skovde i Tidan ligger vel nok et af Sveriges største loppemarkeder. Her er skrammel i tre etager og kældre. Lokaler der en mørk nat kunne være kulisser i en gyserfilm. Jeg købte en gammel brochure om Götakanalen som turistmål - rigtig sjov - gav fem svenske kroner.
Vaholm Brohus ligger et stykke før Tidan. Det er en overdækket bro fra 1700 - tallet. Og er nok den eneste af slagsen i Sverige.
Tilbage til kortet
Kungslena og Gestilren
Den 31. januar 1208 støder de eriske og sverkerske ætter sammen her ved Lena og eriksætten vinder en stor sejr.

I midten af 1200 - tallet opfører Kong Erik Läspe og Halte Kungslena kirke til minde om slaget.

Kirken har nogle fantastiske vægmalerier

 

Gestilren

To år senere efter det første slag kommer Kong Sverker tilbage med en stor danskstøttet styrke.

Denne gang vandt Eriksætten en stor og overvældende sejr. Kong Sverker blev dræbt og blev definitivt sat ud af spillet om kongemagten i Sverige.

Sverige var nu samlet til et rige under eriksætten.

Arn Magnussen mister i filmen flere familiemedlemmer i slaget her bl.a. sin søn Magnus Måneskjold.

At sejren bliver så definitiv skyldes bl.a. ny kampteknik med brug af langbuer, hvor pilene kommer som en mørk sky fra himlen samt brug af rytteri - alt noget Arn har lært som tempelridder.

Tilbage til kortet
Askeberga
Askeberga er et af Sveriges største fortidsminder, sandsynligvis fra Jernalderen.

Askeberga består af 24 vældige stenblokke, der hver især vejer 25 og 30 tons. Monumentet er ovalt af form, 55 x 18 meter og tager sig ud som en vældig stenkreds.

Her indviede Arn halvsøskende og allierede i hans slægt.

 

Tilbage til kortet
Aranäs
Ydersiden af den indre borgmur i Aranäs

Udsigt fra Aranäs mod Vänern

Som der står i Vejen til Jerusalem "Aranäs lå helt ude på en ode i Vänern og var således beskyttet af vand på tre sider. Tæt ved det gamle landhus rejste sig et stentårn i syv mands højde.
I året 1150 blev Arn født. Hans far var Magnus Folkesson fra Folkungaätten der boede på borgen Aranäs ved Vänerns strand, opført i 1100-tallet.
Arns mor, den handlekraftige fru Sigrid, havde skænket en af deres gårde ved  Varnhem till cisterciensermunkarna, som  byggede et kloster der.
Hos dem kom Arn til at vokse op.
Tilbage til kortet
Forshem
En enestående kirke viet til Den Hellige Grav i Jerusalem.

Seks relieffer gør denne kirke speciel, Tre fortæller Jesu lidelseshistorie, et relief med billedhuggeren og stormanden der lod kirken bygge.

Jan Guillou lader Arn være den hjemvendte korsridder, der bygger kirken og lader sig afbilde på reliefferne.

Reliefferne har oprindeligt været malet i stærke farver.

Tilbage til kortet
Kinnekulle
Øverst udsigt mod bjerget Kinnekulle fra Forshem kirke.

Kinnekulle er et interessant geologisk bjerg. Der er fundet fossiler, som trilobitter der er mange hundrede millioner år gamle. Her er blevet hugget forskellige sten. Bl.a. har man produceret møllesten til Europa og Afrika.

De andre billeder er fra Västergötlands største helleristningsområde på Kinnekulle ved Flyhov. Helleristningerne er lavet i bronzealderen for 3000 år siden. De er på en måde ligeså fascinerende som kirkerne.

Det var også på Kinnekulle Arn og Cecillia viste kærligheden for hinanden.

Tilbage til kortet
Husaby

Ved foden af det naturskønne højdedrag Kinnekulle ligger kirken i Husaby. Kirken blev opført på 1100-tallet og er en af de mærkeligste bygninger i Sverige.

Det mægtige tårn menes opført som suplement til en tidlig trækirke. Udenfor indgangen findes der to gravsten fra tidlig Middelalder.

 

Kalkmalerierne er er fra omkring 1400- tallet.

 

Tæt på kirken ligger ruinerne af biskoppens bog og før den lå her Kungsgården i Husaby.

Det var her at Arn blev forført af  Katarina datter af Algot Pålssons.

På et senere tidspunkt møder han Katarinas søster Cecilia i Husaby kirke - og her opstår der sød musik og en vigtig del af handlingen er startet.

Skt. Sigfrids Kilde
Skt. Sigfrids Kilde, hvor Oluf Skötkonung ifølge gammel overlevering blev døbt. Han var den første varigt kristne konge i det nuværende Sverige.
Tilbage til kortet
Visingö
Færgen til Visingö tager knap ½ time Ved havnen ligger ruinerne af Brahegrevens slot Visingborg. Den har intet med Arn at gøre.
Ved sydenden af Visingö ligger Visingöborgen Näs, ruinen af Sveriges første kongeborg. Her regerede en lang række konger i middelalderen. Borgen brændte under en strid i 1318.
Her havde kongerne en fin udsigt til deres rige. En 6.000 år gammel stenkiste. Her blev fundet en flintkniv og nogle brændte ben.
Frokost ved Vættern på Visingø Polkagrise er produceret i over 150 år i Gränna.
Tilbage til kortet
 
Til toppen. -