Tjekkiet 2008

Forside Udenlandsture
 
Vi skulle af sted til Tjekkiet - men denne gang med tre drenge, der netop havde afsluttet et års efterskole ophold.

Vi havde godt med mad og drikkevare med. 

Første stop var Heidelberg Camping. Udmærket plads man skulle bare gennem et godt stykke af byen på nogle gamle og ujævne veje

En lidt anderledes autocamper, nok lidt DDR  look
Næste morgen fortsatte vi mod Dresden og Prag. Vi havde håbet at kunne finde nogle campingpladser mod de bøhmiske bjerge.

Man efter en hel dags kørsel til en plads der ikke eksisterede mere, besluttede vi at tage Melnik vi kendte til i forvejen. 

Vel ankommen fik vi en plads, men i modsætning til sidst vi var her, er pladsen fyldt godt op og med flest danskere.

Over for pladsen ligger et stort friluftsbad.

De unge mennesker skulle opleve andet end friluftsbadet og livet med de andre unge danskere på campingpladsen. Så vi foreslog en gåtur op i byen Melnik. Under kirken er der et rum fyldt med kranier og knogler af mennesker der døde under pesten. Det var lidt interessant. Ellers er det tøj butikker der kan lokke.
Bagefter var der aktiviteter hjemme på pladsen med cafehygge og tilberedning af aftensmad, der bestod af bålpakker, som de unge mennesker elskede, dem vender vi tilbage til. I midten ses en campinghytte fra de glade kommunistdage.
-
Prag nås bedst fra Melnik med bus, der kører hver halve time – holdeplads få hundrede meter fra campingpladsen. Turen tager 40 minutter til Prag –Holosevice. Herfra med Metro til centrum ca. 10 minutter, kører ca. hver femte minut. Musik på Karlsbroen
De kulturelle oplevelse vakte ikke de unges begejstring på samme måde som hos os ældre. Næh kunne man finde nogle mærkevare butikker, så kunne vi blive optaget. Og dem er der nok af i Prag, men ikke nævneværdig billigere. Eller er det bare mig der ikke følger med.

En dag forslog vi en tur i nationalparken og se Poklicky, men de unge takkede pænt nej, så hellere et slag poker og de unges anden hovedbeskæftigelse mad.

Jeg vil fortælle lidt om bålpakkerne der består af friske grøntsager: kartofler, løg, spidskål, aubergine, blomkål, squash, hvidløg og tomater. Grøntsagerne skæres i tern eller små stykker. To store dobbelt sølvpapir bredes ud på bordet, lidt olie hældes på og så fordeler man de grøntsager man ønsker i en aflang pølse på sølvpapiret. Tilsætter de krydderier man ønsker :salt, peber, karry, meximix, oregano, og et par klatter smør. Pølsen lukkes tæt sammen og formes kunstfærdig i enderne så man kan kende den igen. 

På grillen i 20-25 minutter, tages af og spises direkte fra pakken. Man kan fint få et stykke kød eller pølse til. 

Lad børnene og de unge selv lave deres pakker de vil elske det. (Sund og nærende mad - let at lave).

Men den dag kom hvor vi skulle vende næsen nordover. Vi tog turen rundt om Berlin og overnattede på en campingplads et sted i tyskland. En dejlig og anderledes tur.
 
-  
Til toppen.