|
Tjekkiet 2007 |
![]() |
||||||||||
| Forside | Udenlandsture | ||||||||||
|
Sidst på dagen d. 28. okt. krydsede vi den
dansk-tyske grænse. Temperaturen var 13° og det var også der omkring
vi forventede dag temperaturen ville ligge i Prag. Nat temperaturen fra
0° til 5° varme.
Ved Elbtunnellen kørte vi ind i en 3 km lang kø på grund af vejarbejde. Det forsinkede os noget og vi besluttede at overnatte lidt nord for Hannover på rastepladsen Brunatal. Vi havde hjemmefra smurt en del dejlige sandwichs med vores ynglings pålæg. Trumaovnen leverede uden problemer 20° til 23° ved en termostatindstilling på 3. En meget behagelig temperatur og om natten sænkede vi termostaten til 2, 12° til 15°. |
|
||||||||||
![]() |
Næste morgen
fortsatte vi mod Dresden og Prag. Den nye motorvej fra Dresden til et
godt stykke ind i Tjekkiet er bygget færdig og gør det noget nemmere
at forcere de bøhmiske bjerge.
De nyopførte tjekkiske rastepladser er fuld på højde med de bedste vestlige, men til helt andre priser. Et lille stykke af motorvejen på den tjekkiste side er endnu ikke færdigbygget, giver indtryk af fordomstiders strabadser. Vi havde hjemmefra besluttet, at campere ca. 25 km. nord for Prag i byen Melnik, der har en campingplads, der er helårsåben. |
||||||||||
| En efter tjekkiske
forhold pæn plads med et lille Motel, restaurant også helårsåben
samt en del hytter/lejligheder.
Vi var den eneste campingvogn på pladsen. Om sommeren er pladsen helt fyldt næsten kun med danskere. Søde og rare værtsfolk tog i mod os og bød velkommen. Vi fik strøm og blev orienteret om at benytte Motellets bad og toiletfaciliteter, da det ville være pjattet, at holde en stor sanitetsbygning åben for vores skyld. |
![]() |
||||||||||
|
|||||||||||
| Restauranten bød på sit fulde sortiment af retter med alt fra Pizza til tjekkiske retter. Restauranten blev benyttet af lokale tjekker til frokost og aftensmad, så de var derfor ikke afhængig af turister. Spisekortet var ud over tjekkisk også på tysk og engelsk. En god gang aftensmad med to store fadøl og kaffe kunne købes for ca. 80,00 kr. for 2 personer. | |||||||||||
![]() |
Melnik er en seværdig by. Den gamle bydel ligger højt over hvor floderne Labe og Vltava løber sammen. Her er en fantastisk udsigt over floderne, området og Ribbjergene. På de sydvendte skråninger dyrkes en lokalvin Ludmila. Den gamle by rummer et hyggeligt torv med restauranter, butikker, kirker, en borg og et turistkontor. Få hundrede meter fra campingpladsen findes et stort moderne indkøbscenter.
|
||||||||||
| Prag nås bedst
fra Melnik med bus, der kører hver halve time – holdeplads få
hundrede meter fra campingpladsen. Turen tager 40 minutter til Prag –Holosevice.
Herfra med Metro til centrum ca. 10 minutter, kører ca. hver femte
minut. En samlet pris på 20,00 kr., hvilket sikkert kan gøres
billigere med klippekort.
Muligheder i Prag er godt beskrevet i de utallige rejsebøger, der kan købes eller lånes på biblioteket hjemmefra. Vi havde medtaget ca. 8 forskellige bøger fra biblioteket, der jo ikke er lånt ud på den tid af året. Prisen på mad og drikkevarer falder med afstanden fra de mest befærdede turistgader, kvaliteten bliver bestemt heller ikke dårligere. Selv om temperaturen er lav tilbyder mange restauranter og cafeer stadig udendørs plads med terrassevarmere og lammeskind, nogle lover op til 25° Det kan anbefales at høre en klassisk koncert i en af de mange kirker eller palæer. Hvis man kan lide den slags musik. Hvis campingpladsen i Melnik har god plads på denne tid, så er der ligeså mange turister i Prag som i sommermånederne. |
![]() |
||||||||||
|
|||||||||||
| Turen hjem gik over Dresden- Berlin uden problemer. Vi brugte i snit 250 dkr. pr. dag til overnatning, transport, forplejning og forlystelser for 2 personer. | |||||||||||
| - | |||||||||||
| Til toppen. | |||||||||||