Alsace - Equisheim og Colmar  2010

Forside Udenlandsture
 
 
Hurra - fredag og ferie. Alt er pakket og klar. Den første dag nåede vi et stykke ned mod Hamborg, hvor vi overnattede på en rasteplads. Annette's hjemmelavede madportioner gjorde lykke.
Det gik lystigt der ud af. Ny bil, pludselig mistede den trækkraften ind imellem. Ved Kassel bakker mistede den helt pusten og vi nåede lige netop i havn på en ubemandet rasteplads.

Bilens aircondition havde kørt hele tiden og da vi steg ud mødte der os en mur af varme omkring 38° grader. Vi fik på mobilen kontakt med SOS, der ville skaffe kvalificeret hjælp, men vi måtte påregne noget ventetid - fordi de havde travlt. (Det er jo en ærlig sag). Vi fandt heldigvis noget skygge under nogle træer - jeg kunne sidde ned og svede.

To en halv time senere kom en slæbebil, den flinke mand konstaterede, at koblingen var røget. Også vores egen formodning. Vi kunne komme med campingvognen til campingpladsen inde i Kassel og bilen på værksted. Det var lørdag, så før mandag kunne der ikke ske noget.

Lastbilen på billedet havde også svære problemer, den lignede et helt damptog, da den kørte ind.

Kassel camping:
Det var morsomt at møde Kassel camping "Fulda-Camp Kassel", en plads for havarerede bilister i Kassel bakker. Det er måske så meget sagt men der lå næsten altid en fire - fem stykker. Der skal siges at ejerne, er søde og flinke mennesker med sympati for de campister, der imod egen vilje havde fået ødelagt deres ferie. Pladsen ligger ned til floden Fulda. Der er ikke for mange træer på pladsen, så valget stod mellem morgensol eller aftensol. Bad er gratis, så med disse varmegrader på mellem 38 til 41, et kærkommen tilbud. Der var hedebølge i Hessen. Et ungt norsk par med to små børn og en stor campingvogn, ventede på 5. døgn på en afklaring med deres forsikringsselskab. Et svensk par med fem børn, fik deres reservebil mens vi lå der. Og et andet dansk par var også lige kørt. Men nye kom til, hver dag.
Få minutters gang fra campingpladsen ligger en stor Barokpark med en blomster ø " Karlsaue/Siebenbergen" med mange flotte træer, der er plantet i grupper.
Vi gik lange ture i parken, bl.a. for den gode skygge mellem de store træer og besøge Orangeriet.
I Parkens ene ende lå et barokslot bkaldet Orangeriet " nu Cafe, marmorbad og udstilling med bl.a. planetarium. Jeg har ikke undersøgt noget, men mener dog at det var sommerresistens for en magthaver.
Da det igen blev hverdag kontaktede vi SOS, de sagde de ville høre hvad værkstedet sagde. Hvis det kunne laves inden for tre timers skulle vi vente på bilen. Ellers ville vi få en reservebil. 

Tiden skulle jo gå med noget så jeg besøgte også byens naturhistoriske museum, der mest er kendte for flotte skeletter og modeller af dinosaurer. Men der er også andre bizarre ting.

Hver dag ringede vi til SOS, for at få en opdatering på vores situation. En person havde vores sag. Det skete der ikke mere ved.  Fem dage efter uheldet ringede vi selv til værkstedet, de kunne først lave bilen torsdag ugen efter. SOS's 3 timers regel var nu en fem dages regel. Vi kontaktede igen SOS og fortalte beskeden fra værkstedet. NU skete der noget, bilen ville blive fragtet hjem og vi ville få en reservebil i løbet af nogle timer. Onsdag sen eftermiddag kom en splinterny Mercedes c220 CDI, der kun havde kørt få kilometer. Sådan , så virkede systemet omend lidt træg.

Nu skulle vi bare have pakket, sagt farvel til de flinke værter og så ud over stepperne igen. Endelig fri igen. HURRAAA.

Vi kørte fra Kassel camping kl. 18:00. Vi ville nå så langt vi kunne inden det blev mørkt. Bare glæden ved at kunne komme videre. I radioen kunne jeg høre et eller andet voldsomt vejrfænomen trak op. I horisonten blev det hurtig mørk og det lynede.

Pludselig stod himmel og helvede i et. Blade og grene fløj over motorvejen. Regnen piskede i store klasser. Meget kraftige vindstød rev i campingvognen. Lynene flængede himlen og slog ned her og der. Det kom så pludselig at jeg ikke havde fundet ud af hvordan vinduesviskerne virkede i lånebilen. Bilerne sagtnede farten til omkring 40 km/t. På et tidspunkt søgte jeg ind nødsporet, det var meget ubehageligt. Vi overnattede på den nærmeste rasteplads. Stormen stilnede af. I radioen hørte jeg om i hvert fald et dødsfald af et væltet træ, endda på en campingplads. Bydele uden strøm og enkelte steder havde der været tornadoer. Rammen på frontvinduet på vores campingvogn blev revet af, så vinduet sad løs. Det måtte jeg hurtigt ordne med noget tape. Min frue var nu næsten helt opgivende og var parat til at vende snuden hjemad. (Modelfoto - jeg har lavet.)

 

Alsace - Equisheim:
Næste dag skinnede solen og vi forsatte mod Alsace. Campingpladsen "Des Trois Châteaux" (De tre borgtårne.) i Equidsheim ligger smuk ved den lille middelalderby på Rhinsletten med udsigt til Vogeserne..
Campingpladsen er ikke stor men har rigtig mange store skyggegivende træer. Så der døgnet rundt er mulighed for både skygge og sol. Pæne, rene sanitetsforhold. Skønne omgivelser og kun fem minutters gang ned til middelalderbyen. Der er mange storke i Alsace, grundet et stort genopretning program. Her var måske noget at aflure for Danmark. Flere storke havde fundet ud af, at der måske kunne falde lidt af, hvis de gik rundt mellem campingpladsens beboere.
Alsace er jo kendt for sine vine, så alle marker her omkring er vinmarker. Her dyrkes druerne Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Muscat d'Alsace, Pinot Gris, Gewurztraminer, Pinot Noir. Equisheim er nok en af de smukkeste og mest unikke middelalderbyer langs vinruten. Den er delvis fri for masseturisme og turistfælder, da éntimes busturister ikke finder hertil.  Selve Equisheim er et nærmest intakt 1500-tals bybillede, bygget op med tre cirkelformede husrækker om en borg og et par kirker. Den yderste husrække udgør bymurens yderside.
Man kan gå og gå i de buede gader. Det ene skønne syn efter det andet.
Der kan ikke køre biler i de smalle gader, kun i centrum af middelalderbyen kan de lokale køre.
Her findes ikke shopping butikker, kun et par bagere, en slagter og et lille supermarked samt enkelte sourvenirbutikker og en bank. Der er mange gode spisesteder og så selvfølgelig mange vinhandlere.
Nå, når vi nu er i Alsace, skal der også smages på vinene. Vi får her en Pinot Noir, der er Alsace's rødvin. Den er lys og nærmest rose' agtig. Den serveres  kold i denne varme - mindst 35°. Se min frue, hun har fået glæden tilbage ;-)
Vinhandlerens vinkælder. Til højre havde husmurene nogle udhæng, jeg også har set på billeder fra Kroatien af Joan Petersen, uden at kunne finde ud af, hvad de er til.
Som I kan se, er der ikke mange turister. Der er stort set kun dem fra campingpladsen og så nogle enkelte andre.
Frokosten var noget baguette fra bageren og en pølse og noget pate´ fra slagteren, på trappen foran kirken. Byen bryster sig med at Pave Saint-Léon IX er født her. Der er ikke meget tilbage af borgen, nogle enkelte murrester.
"Strygejernet" bliver dette hus kaldt.
Så blev det tid, for aftensmad, Her er nok af hyggelige restauranter, at vælge imellem. Jeg fik Foie Gras, Annette vinbjergsnegle til forret Til hovedret fik jeg en af Alsace's specialiteter. Kogt marineret og grillet svineskank med surkål og Annette en peberbøf. Annette syntes bøffen var kedelig, jeg var over tilfreds, mørt og lækkert. Så kunne vi heller ikke mere. Jeg får kold vand til min mad oven på en eftermiddag med vinsmagning.
Så blev det aften, nu viste gaderne andre detaljer og eventyr.
Colmar:
Colmars gamle kvarter er stort. Her er selvfølgelig også mange turister og shopping butikker.
"Lille Venedig" som en bydel hedder i gamle Colmar er absolut bedårende.
Vi fandt igen en hyggelig restaurant, denne gang ved vandet. Annette fik en stor tallerken med små frisksamlede stuvede kantareller. Jeg fik en anden Alsace specialitet; løgtærte. Vi var godt tilfredse og mætte.
Den sidste aften købte vi en 800 gram Cote de Boef eller højreb som det hedder på dansk ved den lokale slagter i Equisheim. . Vi var spændte på om vi kunne tilberede, så stort et stykke kød med ben på vores lille Weber go Anywhere grill. Det blev aldeles pragtfuld, så her er opskriften. I hver korte side af grillen laves et lille bjerg af kul, der får lov til at blive hvidglødende. Kødets porre lukkes direkte på en af de varme kulstakke. (kort tid på hver side, til det får en grillet overflade) Herefter steges kødet i midten (hvor der ikke er kul) under låg i 20 - 25 minutter, alt efter om  man ønsker rosa eller well done farve. De øverste og nederste røg-spjæld, skal være helt åbne. Halvvejs i tiden vendes bøffen en gang. (Det er vigtig man ikke kigger til den). Vi fik den med en gang tomatsalat og hvidløgssmør og et baguette.  Kødet helt inderst ved benet vil ikke blive stegt nok, men resten er super. Til højre et par storkeunger i reden, de har mørkt næb.
Så vi sagde farvel til Alsace med dens sol og sødme, storkene, vinene og den pragtfulde natur. Vi kørte nord på over Kassel bakker for at se om vi igen var kommet under en heldig stjerne. Der skete ikke mere på resten af turen.
-

Til toppen