Gandil på Hærvejen 2011
Forside Danmark dejligst
 
   
Fra grænsen til Viborg med campingvogn på Hærvejen.

En rejse i natur, kultur og danskernes historie før og nu. 

Hærvejens oprindelse fortaber sig i historiens tåger, men dele af den går tilbage til jernalderen og måske længere tilbage. Op igennem historien har den været brugt til at flytte hære, okser, pilgrimme, handlende og rejsende i al almindelighed. Hærvejen har flere forløb af veje, der kan løbe parallelt. Nye hjulspor er anlagt ved siden af gamle o.s.v.

Som rejsende med hestevogn fra en svunden tid, tilbagelægger vi små distancer. Hele ruten er på knap 300 kilometer. Det er vinter, sneen er næsten væk og frosten bider i næse og øre. Lyden fra fjerne landbyers kirkeklokker fortæller vi er på rette vej.

 

Hærvejsstemning. Kør musen over denne tekst. Der går lidt inden lyden kommer og den stopper selv efter ca. 1. minut.

Hærvejen rummer meget mystik, både fra de gamle høje, der ligger som perler på en snor langs ruten, helligsteder knyttet til tiden før kristendommen, bautastene med helt specielle egenskaber og de katolske helligsteder. 

Jeg håber at kunne adskille tro og fakta. 

Så vidt det er muligt vil vi køre med campingvognen på Hærvejen.
Når trætheden melder sig eller det er et område, der skal undersøges nøjere. Spørger vi landmænd, kroer, herberger eller campingpladser om en plads til campingvognen for overnatning. Det håber vi, der kan komme nogle spændende beretninger ud af.
Undervejs nævner vi campingpladser der kan bruges ved besøg langs Hærvejen i højsæsonen. Vi rejser uden for sæson og af den grund er der ikke mange åbne pladser.
Titlen på turen er "Gandil på Hærvejen", fordi det hedder min kone til efternavn og det lyder lidt af pilgrim.
Fra grænsen til Vedsted - første etape
En kold og tåget januar 2011, starter Hærvejsturen fra grænsen til Viborg. Den krumme vej i Bov. Et gammel stykke brolagt Hærvej, meget usædvanligt. Den har eksisteret siden 1200-tallet. Den kaldes også Kongevejen og er den gamle vej til Flensborg. Campingpladsen vi har valgt er Kristianshaab Camping i Bylderup-Bov, en BackToNature plads der har vinteråben. I morgen starter turen, vi ved ikke hvad vi vil opleve og hvilke strabadser turen vil byde. Følg med her på siden. Vi tør love, at det ikke bliver kedeligt.
En fantastisk morgen til denne fantastiske dag. I dag venter nogle af Danmarkshistoriens største seværdigheder. Annette har pakket frokostkurven, så lad os få noget havre på hesten.
En træt fransk rytter kommer i 1769 til Bommerlund kro, får kost og logi. Han kan desværre ikke betale kontant, men han har en opskrift på en snaps, han giver kroværten. Sådan fortæller de lokale. Den snaps gør kroen kendt over det ganske land og laves den dag i dag. Den smager en smule af anis, den brænder. Vi gemmer resten til vi en dag skal ud og fange krebs og til svigermor. Kroen er borte, i dag står en mindesten. Til højre den dobbeltbuede bro Gejlå bro, det er tydeligt at smeltevandet har en voldsom kraft. Læs mere om broen her...
 

Kliplev - middelalderens store valfartsby. 

Hellige kilder var det mest almindelige ved valfartskirkerne i middelalderen, mere sjældent helgener. I Kliplev havde man en helgen Sct. Hjælpers krucifiks og pilgrimme kunne mod betaling hos ham få hjælp mod sygdom og andre skavanker. Her var så mange pilgrimme, soldater, gøglere, handelsfolk og fidusmagere, at der opstod et stort marked, der stadig findes. Kliplev Mærken - festdage for Sct. Hjælper. Kirken og krucifikset har været et af målene på den danske Camino. Derfor er det skuffende, at Sct Hjælper er borte, der findes vist et i Skåne og et i Lucca Italien. Klokketårnet i træ er Danmarks ældste bevarede træbygning. Dateret til 1300.
 

 

 På trods af det manglende krucifiks, er kirken meget seværdig. 

Jeg får fat i en kirketjener for at komme ind. Kirken har normalt åben alle hverdage, men idag er det desværre lørdag.

Døbefonten er af træ og altertavlen har en meget voldsom opstandelsesscene. Det er ikke Dannebrog jesus fører, men et opstandelsesflag.

Adelsslægten Ahlefeldterne fra Søgaard havde deres gang i kirken og to brødre der ikke kunne forlides i live eller i døden ligger begravet hver sit sted i kirken.
Pouls bro og Urnehoved har vi besøgt tidligere, på vores tur til grænselandet. Herfra er en del af hærvejen svært fremkommelig, da der ikke er nogen vintervedligeholdelse. Lige før Hjordkær bliver vejen rigtig fin igen.
Hjulgraven ved Hjordkær. Dyrkelse af en solgud ?. Læs mere her....   Hovedgaden i Rødekro er Hærvejen og kroen er en Hærvejskro. Så byen er opkaldt efter kroen. Man kan stadig spise og leje værelser. Det skulle efter sigende spøge efter et gammelt mord.
Overfor runestenen Hærulfstenen ligger bronzealderhøjen Strangelshøj ude på marken. På højen står en 2 meter høj bautasten. Ifølge lokale overleveringer, drejer stenen sig hvis den kan lugte frisk brød, jeg har desværre intet med ved mit besøg. Hærulfstenen er Danmark ældste runesten fra 900 og også den sten, der har rejst mest omkring. Da Danmark mistede sønderjylland i 1864 tog den tyske overgeneral Prins Friedrich Karl* stenen med til sit jagtslot ved Berlin, det tog næsten 100 år inden stenen kom tilbage på sin rette plads. Der er ingen, der ved hvem Hærulf er. Læs mere om Hærulfstenen her ....  *(Se hans navn på brødremenighedens Hotel i Christiansfeld)
 

Immervad bro

En stenbro bygget som en træbro. Stensvellerne (nogle over fire meter) er alle kløvet af den samme sten. En vandreblok fra istiden fundet i nærheden.  Vi står ved et trafikknudepunkt, oksevejen fra Haderslev møder her Hærvejen. Op til 800 stude har dagligt passeret her. Lige ved broen ligger en tidligere kro, der var berømt for sine gule ærter og stegt flæsk. Læs mere her....
Hærvejens Stoneshenge
Ved Vedsted mellem to søer ligger dette hellige sted. Inden for et lille område ligger 100 - 150 gravhøje. Selv inde i byen ligger fire, fem stykker. På Langdyssevej er samlet en kolossal masse grave, der burde være verdensberømt. Her er kulisser til Ringenes Herre eller en Narnia film. Når jeg ser på alderen må selv pyramiderne og Colosseum få åndenød. 5.500 år gamle.  Læs mere her....
Ligesom andre dysseanlæg er disse også blevet hærget af stenhuggere, der er blevet fristet af førsteklasses byggemateriale. Gravkamrene i langdysserne er forsvundet. Men der er stadig meget at se på og det giver et helt historisk kick. Højene ligger ene, majestætiske og bliver ikke forstyrret af andre bygninger. Her er ro til eftertanke.
Fra Vedsted til Vejen - anden etape
Vojens en stationsby af de mere almindelige. En egetræskiste med en ung bronzealderpige er kommet frem fra en høj i området og der er  også fundet en stor bronzealdergård, hvor hun kunne have boet. Hendes tøj var meget velbevaret og kan ses på Haderslev Museum. Vi gemmer lige Tørning området til en anden dag. Billederne er fra Nationalmuseet. Der er en campingplads i Vojens og en i Haderslev.
Selskær/Slevad Bro gravhøj. Endnu et eksempel på at der har været handel og trafik på den jyske højderyg, allerede i bronzealderen. Denne spændende dobbelthøj ligger lige ved Hærvejen og vadestedet. Bronzen skulle fragtes hertil fra nordeuropæiske markeder. Læs mere her....
Stursbøl kro. Gammel Hærvejskro, der i dag hedder Cafe Ellegård, et musiksted med spisning og også herberg for pilgrimme og andet gående godtfolk. Flot sat istand og et besøg værd.
I Vedsted hørte jeg, at nogle børn ved jættestuen i Stursbøl, havde løsnet nogle sten og et kranie var trillet ud og havde forskrækket børnene. Skulle det være Sct. Hjælpers kranium, der på mystiks vis er kommet frem ??. Nej, det må være noget jeg drømmer. 
Jels dukker op i horisonten. Min mobiltelefon ringer. "Goddag det er John Erik". "Goddag det er Jens Peter Gram" svarer stemmen i mobilen og fortsætter "Jeg har hørt fra Kliplev, at du er interesseret i Sct Hjælpers krucifiks." "Ja, det er rigtig" svarer jeg og spørger om det er noget han kender til. "Ja" svarer han "Sådan et krucifiks har vi i Nustrup kirke". Jeg bliver helt vild. Det er stort. Vi laver en aftale om, at jeg kommer til Nustrup, når jeg har placeret campingvognen.
Jeg er helt rundt på gulvet, da jeg kører til Nustrup for at mødes med Jens Peter Gram. I Nustrup kirke skal jeg se det glemte og absolut sjældne Sct. Hjælper krucifiks. Det eneste der findes i Danmark. Der er et i Skåne og et i Lucca Italien. Det var det relikvie med den største helbredende kraft overhovedet i det katolske, middelalderlige Danmark.  Det burde være verdensberømt og folk stå i kø for at komme ind i Nustrup kirke.

Jens Peter Gram tager imod mig og vi går ind i kirken. Der - på nordvæggen hænger Sct. Hjælper og kigger sørgmodigt ned på mig. Jens Peter fortæller, at krucifikset er fra sen middelalder ca. 1400. Jens Peter er, som jeg uforstående overfor, hvorfor krucifikset nærmest er ukendt og ikke eksisterende. Han fortæller mig en anden historie om Sct. Hjælper.

"En smuk portugisisk princesse er så ombejlet, at hun får nok af det. Hun beder til Gud om hjælp. Han lader et langt krøllet skæg vokse frem i hendes ansigt og hun klæder sig som en mand. Da hendes far ser dette, bliver han så gal, at han lader hende korsfæste." En grum og samtidig smuk historie.

Efter reformationen i 1536 forsvinder disse kongekronede, påklædte kristusfigurere, man finder dem ikke lidende nok. De bliver erstattet af den nøgne, lidende jesus på korset med tornekransen.

Jens Peter viser mig rundt i kirken, der har en synlig markering af kvindedøren. Orgelet står direkte på gulvet. Fløjaltertavlen er meget smuk udskåret med flere bemalede fløje. Få dem vist hvis det kan lade sig gøre. Kirken bruger dem i forbindelse med påskehøjtiden.

Ud af øjenkrogen ser det ud, som faldt der en bloddråbe fra naglehullet i Sct. Hjælpers hånd ! Det kan ikke passe.

Annette syntes jeg trænger til et par dages pause, inden jeg går helt i religiøs selvsving. Hun har nok ret, men vi vender hurtig tilbage.
Tørning området.

Efter et par hviledage fortsætter Hærvejsturen. 
Vi følger Hærvejen gennem Haderslev Tunneldal. Hærvejen skærer lige gennem Tørning Mølle. Med resterne af en af middelalderens største borge i sønderjylland, kaldet Tørning voldsted. Læs mere her.... Idag er kun borgbanken tilbage, i slotsparken findes flere hundrede år gamle træer. Vi finder en ægte kastanje, hvoraf Annette indsamler nogle frø til plantning af nye træer.
En lille udstilling fortæller historien om Tørning Slot og den meget omtumlede tilværelse. Sjov nok bliver Ahlefeldterne fra Kliplev også nævnt her. Kong Valdemar bliver også nævnt. Ham kan man læse om på Ribe og Skanderborg siden. Til højre en sten med våbenskjold.
Siden middelalderen har her været mølle. Den vi ser idag er bygget efter en brand i 1907. Bygningen herover i midten er møllehuset, hvor mølleren boede. Herredsfogedens hus, det røde til venstre. Bygningen er fra begyndelsen af 1700 tallet og fungerede som kro, indtil den flyttede til Hammelev. Da Herredsfogeden Peter C. Holm døde i 1779 gik han igen. Han var ondsindet, lumsk og beregnende. Ikke mindre end tre præster måtte på skift, nedmane ham under en pæl i møllesøen. Rokker man med pælen, lyder det fra dybet "Tag bedre fat".
I gårdspladsen møder vi Egon, opsynsmand og ansvarlig for møllens strømgenerator. Han inviterer os med ned i møllens kælder hvor den fine gamle teknik står. Egon fortæller at vandet har været udnyttet til  møllerivirksomhed i mere end 500 år. Tavlen er den gamle strømtavle, bruges ikke mere. De hvide stave er sikringer.
Fra mølledammen styrter vandet ned i tunneldalen som en norsk elv, netop nu er der ekstra kraft på, grundet det meget smeltevand. Vandet fortsætter til Christiansdal, der ligger smukt i Pamhuleskov. Her er et lille kraftværk. Man siger her stod "industriens vugge". Det begyndte i 1771 med en blikfabrik. Senere lærredsvæveri, blegeanstalt, oliemølle, glasstøberi, spejlglasfabrik og sidst en papirfabrik med 300 arbejdere. Eventyret sluttede i 1907 med en brand.
Den flotte el-turbinehal, vandet løber igennem og fortsætter mod Haderslev for at løbe ud i fjorden.

 

Ved Jels ligger tre søer i Danmarks mindste tunneldal. Her er fundet bopladser efter de første mennesker i Landet siden Istiden, for mindst 13.000 år siden. Det var rensdyrjægere. Ved bunden af den nederste sø, ligger en dejlig campingplads, der dog ikke har vinteråben. Her er også et planetarium og det kendte vikingespil. Ved Midtsø, hvor vi holder, finder vi en restaurent på et gammelt voldsted. Her findes også en mindelund for Indre Mission, der gennem en lang årrække holdt møder her. Om en lokal missionsk mand blev fortalt, at han sled bibler som vi andre sled sko.
Fra Vejen til Nørre Snede - tredje etape.

Ved Kongeåen.

Vi kommer til Kongeåen, den gamle grænse til Sønderjylland og før dette Nordslesvig. 'Æ Knagmølle' er et af Kongeåens pittoreske bygningsværker. Forstavelsen knag kommer af knoger (knogler) altså en benmølle. I 1965 blev møllen ført tilbage til sin gamle stil.

Når døren til møllen er åben, er det tilladt, at gå ind. Møllen kører på hverdage og i weekender efter kl. 15.30.
Frihedsbroen ved Kongeåen. Fra 1864 til 1920 dannede åen grænsen mellem Danmark og Tyskland. Mange sønderjyder flygtede i den periode til Danmark, andre kæmpede indædt for deres nationale ret og identitet. Blandt dem var gårdejer H.D. Kloppenborg i Københoved. Han byggede et lille stenhus "Friheden" lige nord for broen, og ad et vadested længere vestpå kunne han så tage over til sit danske fristed og flage med Dannebrog til stor irritation for tyskerne. Læs mere her....
Hærvejen er i Vejen som i Rødekro lig med hovedgaden. Værd at besøge er Kunstmuseet. Her er hovedværker af billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsen og hans samtidige. Kunstarten kaldes symbolisme. Her foran museet  Troldespringvandet "En Trold vejrer Kristenkød".

Hun bøjede sit hoved i sit skød og Døden gik med hendes barn ind i det ukendte land. Efter historie af H.C. Andersen

Friheden i Aarhundredets Slutning

Ellers er der ikke meget at stoppe op i Vejen for.

Sønderskov Herregård er et flot restaureret museum. Jeg skulle se den gådefulde Malt-runesten. Den står inde på museet og blev først fundet i 1987 nedgravet ved en gammel vej og vadested tæt ved Kongeåen. Stenen har en af Danmarks længste og mest særprægede indskrifter. Måske beretter den om et hedensk gravølritual!. Teksten er både et minde, en gåde og en besværelse. " Vifrød gjorde efter sin oldefar malingen i stenen. Klofinn skjulte i stenen morskabsruner og evighedsruner". "Hvem, den ældste af aserne, er i kar, som gnistrer? Solen i ildkarret!". "Tyr, Tyr, Tyr!!! - ud, ud, ud, Billing Tyr drive fordølgelse i stenen". Stenen har endvidere et lille mandsansigt, der kan minde om Thor eller Kristus. Da jeg står der, med hånden på de magiske runer, får jeg en fornemmelse af, at disse gamle hellige runer vil få indlydelse på den videre færd.
Læborg runestenen. Øverst til venstre og nederst til højre er hugget Thors Hammer. Det er ikke almindelig, som oftest ville det være det kristne kors Hullerne i stenen er senere og er borehuller, fordi der er nogle der har villet kløve stenen. Det er heldigvis ikke lykkedes. Udsigt ned over Kongeå dalen set fra kirkegården mod Vejen. Runeteksten
Hærvejskroen i Bække. 400 år gammel Kgl. priviligeret kro. I Bække skiftede Hærvejen navn i gamle dage, nordpå hed den Studevejen eller Gl. Viborgvej og sydfor Oksevejen.
Klebæk Høje monumentet igen en verdensberømt ukendthed. Det største fortidsminde i det gamle Ribe Amt. To bronzealder gravhøje med skibssætning fra vikingetiden. I stævnen på skibssætningen står en runesten. De små sten er markeringssten, da de store er blevet fjernet i tidens løb. Billedet til højre er gamle Hærvejsspor hen over monumentet. Læs mere her.... En lokal historie fortæller, at ejeren af Klebækgård en aften i 1857 så et stærkt lys over højene - det var tegn på en skat i højen; næste dag gravede han og fandt runestenen!
Hamborggårdstenen, kæmpe vandreblok fra istiden. Stammer fra Ålandsøerne. Vejer 50 tons. Jydske Krønike 1340  fortæller, at Harald Blåtand var i færd med at flytte stenen til Jelling, da der kommer besked om hans søn Svend Tveskægs oprør. Han forlader stenen og drager afsted. Læs mere her....
Vi kører rundt langs bakketoppe i det bløde bølgende landskab ved indgangen til Randbøldal. Området kaldes også Danmarks Harzen. Vi vælger campingpladsen i Randbøldal, her kan vi høre vandet bruse og det er meget smukt også om vinteren. 
Vi bliver her kun en enkelt overnatning og tager videre i morgen. 162,00 kr. for en overnatning for to med hund, fri strøm og bad (DCU rabat), det er vist ok. Af og til kommer en flyver fra Billund ind over - vi prøver at gætte hvor de skal hen, Kreta, Ægypten eller Rom. Det er vist vores egne ønsker.

Randbøl Kirke og Kong Rans høj. Læs mere her.... Bemærkelsesværdig har kirken ingen vinduer mod den hedenske høj. Udsigt fra Kong Rans høj da mørket falder på. Det er ikke sne i landskabet men rim. Højen er fra jernalderen, disse er typisk bygget ovenpå bronzealderhøje og har modsat disse en flad top.

En anden historie fra kirken lyder "På Valdemar Atterdags tid rasede »den sorte død« omkring 1350. I Randbøl overleverede kun én mand. Da den frygtelige sandhed gik op for ham, gav han sig til at ringe med kirkeklokken - og lytte. Han ringede igen - og lyttede. Så hørte han Vorbasse kirkeklokke svare. Da han derpå gik til Vorbasse, fandt han en kvinde ved kirken, hun var den eneste overlevende i Vorbasse. De to blev sammen og giftede sig - naturligvis.
Det har været en dejlig, kold, stjerneklar nat. Det har vi ikke mærket noget til i den varme campingvogn. Det elektriske gulvvarmesystem er bare super, når vi står op om natten for at gå på toilettet. Vi har valgt en betydelig lavere rumtemperatur om natten. Morgentågen lagde en stemningsfyldt atmosfære over pladsen.
Firehøje ved Randbøl. (Fire høje på række) Ses kun svagt i tågen. Her og i de andre høje i  området blev Kong Rans bedste mænd begravet efter slaget med Kong Amelund ved Gødding Skov, Kong Amelund vandt slaget fordi hans krigere forklædte sig som træer og buske og havde overraskelsesmomentet. 
Nybjerg vandmølle ved Egtved. Malede økologisk korn, men kører ikke mere. Egtvedpigens gravhøj fra bronzealderen for 3370 år siden. En ung lysblond pige var begravet med et flot vævet uldskørt i en egetræskiste.  Informationshuset havde lukket.
Egtved kirke har nogle flotte kalkmalerier i koret. Bl.a. Jesus som verdensdommer siddende på regnbuen.
Ærkeenglen vejer en menneskesjæl på en vægt, mens små djævle på den ene side hiver i vægten og Marie hjælper til på den anden side. Da man i kirkens skib omkring 1970 var ved at restaurere træpanelerne dukkede et kalkmaleri med dødedansen op. Djævlen danser med alle samfundslag, rig som fattig. I døden er alle lige. Maleriet er 10 meter langt og ikke i bedste forfatning. Et lignende kendes fra Lübeck.
I strålende solskin fra en lavtstående vintersol ruller vi op foran Kongernes Jelling. Jeg bliver slået af stor ærbødighed over, at være en del af denne historie og dette folk. Mellem to gravhøje ligger Haralds kirke.
Lyset over Nordhøjen Gorms høj fortæller, at her står en skat. Den store og lille Jellingsten. Gorm blev oprindelig begravet efter hedensk skik. Harald genopgravede hans knogler og gav ham en kristen begravelse i kirken, hvor han ligger begravet i dag.
På den lille runesten nævnes Danmark første gang. Den store runesten har ristet runerne "Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyre sin moder. Den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge, og gjorde Danerne kristne. Stenene og det gælder sikkert alle runesten har oprindelig været farvelagte.
I den lille men meget flotte kirke ses Danmarks ældste kalkmalerier, eller kopier af. Billederne fortæller Jesus historie, her de tre visemænd der kommer til Jesus fødsel længst til højre. Formidlingshallen overfor kirken er bestemt et besøg værd.
Vi ankommer sidst på dagen til Hampen Sø Camping, lidt nord for Nørre Snede. Det er ikke let at finde en vinteråben campingplads, her langs Hærvejen. Det er ikke længe siden vi var her sidst og det er en campingchequeplads. Så det passer os fint. Der er en dejlig skov nabo til pladsen, super når man har en hund der skal luftes.
Vi mangler et stykke af Hærvejen fra Jelling til Nørre Snede, så det tager vi i dag. Harresø Hærvejkro er Danmarks ældste eksisterende kro fra 1609 stadig i brug. Jeg har lovet Annette en frokost her. Grundtvig skulle have et bord, han altid sad ved. Kroen har desværre vinterlukket. Øster Nykirke er Danmarks højst beliggende kirke og bliver brugt som pejlemærke for vandrere på Hærvejen. 
Øster Nykirke var en valfartskirke. Kirken er bygget i nærheden af den hellige kilde Sct. Peders kilde. Den har været kendt rigtig langt tilbage i historien og været anvendt langt ind i kristen tid. De fleste valfartskirker i Danmark havde hellige kilder som valfartssted. 

Helligkilden ligger på en mark neden for kirken. Sjovt nok er der anbragt et kors overfor kilden ved kirken. Man har tydeligvis ønsket, at folk ikke skulle tilbede kildens hellige kraft. På en sten ved foden af korset står teksten. " Fra livets gry til livets kvæld er korset troens kildevæld". 

Men der er vist ingen, der har taget skade af, at drikke rent vand.

I dag vil jeg ikke anbefale at drikke vandet. 

Læs mere her....

 
Hærvejen følger oftest vandskelslinien ned gennem landet. Netop her hvor to af landets største åer udspringer med få hundrede meters mellemrum er det specielt tydelig. Gudenåens vand kommer op jorden og løber mod øst. Skjernåens vand få hundrede meter væk løber mod vest.
Ved Gudenåens udspring, midt ude på heden og langt fra bebyggelser finder vi disse mærkelige ruiner. Er det ældgamle rester fra en eller anden sagnkonges borg ? Er det landingbaner for UFO'er ? Der ligger en fire fem stykker af disse installationer.
Det er faktisk badebassiner til et friluftsbad lavet til folk på egnen omkring 1930'erne. Man pumpede vandet op i det lave bassin, lod solen opvarme det og fordelte vandet til de andre bassiner. Det firkantede bassin havde både et, to og tre meter vippe. I et andet bassin sejlede en motorbåd rundt og rundt. Anlægget blev lukket i 1940'erne efter en drukneulykke. Igen møder vi bronzealderhøje i række ved Hærvejen. Læs mere her......
Jeg har lovet, at give en frokost og det skal man jo holde, så da vi kører nordpå, slår vi et smut inden om Give på Diagonal kroen og får en fiskefilet med rejer og kaviar på den hyggelige kro.
Grathe Hede. Flere kongefejder har udspillet sig her. I 1175 faldt Svend Grathe i slaget mod Valdemar den Store, (Han fik tilnavnet den Store efter sejren). Ved Grågårde er der rejst et mindekors ved hans gravsted. Slaget markede jydernes sejr over soldater fra Skåne og Sjælland. Historien er med til at vise, at Hærvejen dengang levede op til sit navn. Læs mere del 1, del 2, del 3, del 4, Grathe Kirke er ny kirke. Sten fra Svends kapel er brugt til kirken.
Sidste etape fra Grathe Hede kører vi ind i Blicher-land og videre til Viborg. 
Vi besøger Blicheregnens Museum i Thorning. Museet er indrettet i den tidligere præstegård, hvor Blicher selv var præst. Museets moto er en tekst af Steen Steensen Blicher. "Vi mennesker skal huske sin Fortid, for at berede sin Fremtid. Veed jeg ikke hvem jeg var: veed jeg ejheller, hvem jeg er, hvem jeg vorder". Blicher blev født i 1782 i Vium præstegård. Så han er en gammel dreng. Rundt i landskabet står mange mindesten om Blicher.
Lysgaard Kirke. En over 800 år gammel kirke i romansk stil af tilhuggede granitsten. Kirken har intet klokketårn men der sidder en klokke i gavlmuren. 
Kongemordet i Finderup Lade på Erik 5. Glipping. Erik ligger begravet i Viborg Domkirke. Til højre det berømte billede af de medsammensvogne, der kigger tilbage på den brændende lade. De blev alle dømt fredløse. Deres navne møder vi i tidligere og fremtidige ture rundt i det danske land. Bl.a. Marsk Stig, hvis ø vi havde udsigt til på Blushøj Camping ved Ebeltoft. Læs mere her om Finderup Lade.
Vi fortsætter ned gennem de smukke Dollerup Bakker og Hald Sø. Området har en historie om de fem halder.Til højre Niels Bugge's Kro. Et godt og velanskrevet spisested.
Den flotte keramiktavle ved Hald Hovedgård om tidernes skiften langs hærvejen. Til højre Hærvejsstenen, til minde om alle de vejfarende på Hærvejen. Teksten er af Peter Seeberg og lyder " Jerusalem, Rom, Santiago de Compostela, Hamborg, Lübeck, Paris, Finderup, Varde. Kræmmere, Krigere, Kærrer, Karosser, Ryttere, Drivere, Vandringsmænd, Heste, Stude, Gæs, Fromme, Gode, Onde, Ene, Langvejsfra til Langsvejssteder Trætte ad den slyngede vej." Ovenpå stenen er en kompasrose med afstande til alverdens hellige steder.
Vi ankommer til Viborg og skal lige et smut forbi turens endestation Domkirken. At se den må være ligesom pilgrimsvandrenes ankomst til Santiago de Compostela. Byen skal vi udforske de næste par dage. 
Vi dykker ned i Viborgs undergrund og besøger Sct. Mortens Kilde. I de mørke gange kan vi høre kildens klukken.  Brygger Bauers Grotter stemningsfuld spisested i disse gamle hvælvinger. Førhen blev der brygget øl på vandet fra Mortens kilde, der stadig løber. Vi bliver budt på et gratis glas vin af stedets indehaver.
Vi skulle selvfølgelig lige afslutte dagen med en god kop håndbrygget øl fra Viborg Bryghus, inden vi skulle videre mod campingpladsen. Imorgen venter en spændende dag i Viborg. De laver rigtig godt øl,  stedet er fyldt her sidst på eftermiddagen.
Vi vælger Ulbjerg Camping som rast på denne sidste del af turen. Ulbjerg ligger ned til Lovns Bredning.  Her er meget smukt. Pladsen er BTN og ASCI plads. Toiletbygningen er dejlig opvarmet med gulvvarme, ren og pæn. 
Fra campingpladsen er der en dejlig gåtur ned til vandet ad en sti.
Natten til lørdag blæste det en halv orkan. Vinden ruskede hårdt i campingvognen. Det var knap så hyggelig. Dagen efter kunne jeg se det var gået ud over et par enkelte telte og vogne.  I dag skal så være den store tur til Viborg.
Domkirken er imponerende. Viborg er en af Danmarks ældste byer og var indtil 1600 også den største. Jyllands hovedstad. Her blev konger kronet, love blev lavet og herfra gik også de religiøse forordninger. Her startede selvfølgelig også Hærvejen, pilgrimsruten og Oksevejen. 
Kongehyldningsmonumentet med Dronning Margrethe 1. sammen med sin niårige nevø, den senere danske konge Erik 7. af Pommeren. Domkirken er også løvernes kirke. Denne prægtige løve præger ydersiden i koret. Hvor har vi lige set den før. Ja på 200 kr. sedlerne.
Domkirken er imponerende smuk. Jeg er slået af lammelse. Overalt på vægge og lofter fortælles bibelhistorie på smukkeste vis. Freskoerne er lavet af Joakim Skovgaard. Ud over at nyde den smukke kirke, skal jeg finde Erik Klippings grav og Helgenen Sct. Kjeld. 
Det første er det nemmeste. Oppe foran alteret ligger en gravsten i gulvet og det er Erik Glipping, herunder ligger resterne af det uopklarede kongemord i Finderup.
Nede i Kryptens finder man det ældste af Viborg Domkirke. Hernede i de ældste dele skulle være et kapel til Sct. Kjeld samt en hellig kilde Sct. Kjeld kilde, der blandt andet kunne helbrede blinde. Men i dag er intet tilbage. Jeg får at vide der er sat en mindebrønd på Nytorv af ham.
Sct. Kjeld levede fattig og gav mange gaver til de fattige. Også af kirkens midler, derfor kom han i miskredit blandt præsteskabet.
Sct. Kjelds mindebrønd. Ved Domkirken ligger Vestre Landsret og her finder vi som i Venedig "Sukkenes bro", hvor fanger blev ført over til arresten efter domsafsigelse.
Gråbrødreklostret. Er i dag beboelse
Sortebrødreklosterkirke er hvad der i dag er tilbage. Kirken har en mysterie altertavle fra omkring 1500.  Hans Tausen statue af Bjørn Nørgaard. Hans havde æren for at reformationen startede længe før i Viborg end i resten af landet. Læs mere her....
Mindesten for Erik Ejegod på Borgvold. Læs mere her om Borgvold. Læs mere om mindesten.  Annette siger nu er hun ved at være godt træt af at kigge på sten, sten og sten. Så er det sørme heldigt at Viborg kunsthal ligger på den anden side af gaden.
Brænderigaarden var tidligere som navnet antyder et sted der blev lavet brændevin. Hold fast hvor ser Annette smart ud med 3D brillerne.
Vi besøger også NB galleriet. Ja man kan også komme galt afsted på en kontorstol.
Vi besøger Søndermarkskirken, en ny kirke i et spændende byggeri og med en spændende indretning. Her findes også Hærvejstæppet, broderet af et halvhundrede damer. Rigtig flot og værd at se.
Tæppet er 10 meter langt og fortæller Hærvejens historie. Der er sjovt at kunne genkende alle de steder, vi har været på denne tur.
Søndermarkskirkens indre. En stor muslingeskal er døbefont. Jeg møder en ældre mand, jeg falder i snak med. Samtalen falder på et tidspunkt på Sct. Kjeld. Han fortæller jeg skal prøve at besøge den katolske kirke i byen. Overalt kan man se Viborg Domkirke.
Den katolske kirke, putter sig i noget der minder om et parcelhus. I haven står en madonnastatue med teksten "Jomfru af nåden".

Jeg går ind og finder en skøn kirkesal, hvor hele væggen bag alteret er et stort vindue med udsigt til søen.

I det ene hjørner står en statue med åbne øjne og fremstrakt hånd. Det er den hellige Sct. Kjeld med sin pilgrimsstav.

Jeg lægger min hånd på statuen og kan mærke en varme og kraft fra Sct. Kjeld strømme gennem min krop. Det er som lyset bliver lidt klarere. Det er nok indbildning.

Glad og med et rent sind forlader jeg den lille kirke. Jeg går ud af en anden indgang og da jeg kigger tilbage, ser jeg at kirken hedder Sct. Kjelds Kirke.
 
Så slutter turen her. Det har været en spændende tur, der har taget ca. 14 dage alt sammenlagt. I dag søndag hopper vi på den moderne Hærvej sydpå. Motorvejen E45. Hvad har jeg så lært på denne tur. 
Der er svært, at finde overnatning udenfor sæson langs hærvejen. Men det kan lade sig gøre.
Her er mange sten at se, men det er jo også Danmarks historie, der fortælles.
Mange og store monumenter fra stenalderen og broncealderen.
Spændende katolske helligsteder. Flotte gamle kirker med historie.
Jeg har fået mange af de gamle danske konger placeret.
Ikke mindst en fantastisk natur, der følger vejen.
Håber I har fundet inspiration til ture langs denne historiens landevej.
 

 

Til toppen